Hvordan stimuleres børnene på Møllehuset

Besøg fra Møllehuset

Vi havde besøg af Conny Høgh Larsen idag. Hun er uddannet sygeplejeske og har arbejdet 4 år på Møllehuset, et job hun er meget glad for.
Møllehuset arbejder med fysisk og psykisk handicappet børn i alderen 0-18 år.
Der bor 14 børn på Møllehuset.

Møllehusets børnesyn er, at alt liv har værdi og deres målsætning er, at børnene skal være glade og føle de er noget værd. Hvert barn er unikt, og har derfor også forskellige behov, siger Conny.
Det er vigtigt for pædagogerne, at beboerne lever et normalt liv som muligt efter deres ressoucer.

Børnene på Møllehuset kan blive stimuleret på mange forskellige måder.
De har bl.a. et sansehus, som de kalder Snusehus. Det er et hus, hvor man kan få stimuleret sine sanser, altefter hvilket handicap man har. F.eks: har de en musik seng, hvor man kan høre musikken, mærke basen og de forskellige toner, når man ligger i den. De har en vandseng, forskelligt lys og et helt hvidt rum. Formålet med Snusehuset er afslapning og ro.
De har et massagerum, hvor beboerne kan komme ind og blive masseret og slappe helt af.
Udenfor har de en kæmpe legeplads man kan lege på. De har en sansehave, hvor der er frugttræer, frugterne kan smages om sommeren, krydderurterne kan duftes og blomster kan plukkes og studeres med øjnene. De laver også engang imellem bål udenfor.
Sanserne stimuleres også via en Ipad, de kan blive bedre til at udtale ord, lære om farver og få en bedre motorik.
Møllehuset er tit ude at gå ture. Nogle gange tager de også på forskellige udflugter, enten en tur i skoven med madpakke, ud og sejle i speedbåd, eller også tager de toget et sted hen og får en is. Turene rundt omkring, styrker også deres sanser. Det giver dem en masse gode oplevelser.

Møllehuset giver børnene omsorg, nærhed, tryghed og ser hvert enkelt barn, de bevarer traditioner og får dem alle til at føle dem en del af fællesskabet.

Autosocialisering

”Barnets aktive selvsocialisering”
Lars Denciks teori om autosocialisering da netop denne beskriver en grundkompetence indenfor socialiseringens verden – nemlig evnen til at socialisere sig selv i samspil med andre mennesker.

Han mener at børn aktivt observere den gruppe som de gerne vil tilhøre/være med i for at kunne optages i denne gruppe. De finder på denne måde ud af hvordan gruppen er/opføre sig og derved nemmere selv opføre sig ligeså og kunne begå sig i gruppen (barnets referencegruppe). Barnet udvikler ved at være medlem af gruppen, sine egne handlingsrepertoirer og tilegner sig adfærdsmønstrer og kompetencer.

F.eks. Anton vil gerne lege med Anders, Anna og Amalie og da han ikke tør gå derover vil han observere dem for derigennem at finde ud af hvordan de leger, hvilket sprog de bruger osv., for dernæst selv at lave om på deres eget adfærdsmønster for at blive en del af referencegruppen.

Rudolf Steiner er jo også inde på en form for autosocialisering i sin teori antroposofien (visdommen om mennesket), hvor han kommer ind på efterligning/forbillede; Barnet lærer ikke ved belæring og forklaring, men ved iagttagelse og efterligning af de voksne. Derfor skal de opleve de voksnes handlinger

Litteratur:

13. Rudolf Steiner af Suzanne Ringsted (pædagogiske tænkere) s. 167
Børn og familie i det postmoderne samfund, redigeret af Lars Dencik og Per Schultz Jørgensen
Hans Reitzels forlag A/S, København 1999 s. 30-31

Rudolf Steiner

Rudolf Steiner

Rudolf Steiner(1861-1925) østrigske filosof, født i Ungarn (nuværende Kroatien) Barnesyn/menneskesyn;

Barnesyn;
Steiner mener at mennesket er et rytmisk væsen og udviklingen styres af en 7 års rytme;

0 år        = Fostertilstand og legemets fødsel

0-7 år    = De fysiske kræfter og tilhørende sjæleevner udvikles. Indlæring sker ved efterligning og forbillede.

7-14 år  = De sjælelige kræfter udvikles i forhold til vaner, personlighedskarakter, temperament osv.                                          Indlæringen sker ved efterfølgelse og autoritet.

14-21 år = De åndelige kræfter og sjæleevner udvikles. Den egentlige intellektuelle indlæring finder sted, idet den unge kan udvikle abstrakte forestillinger, dømmekraft og fri forstand.

21 år       = Jeg´et fødes og frigøres fra de 3 andre individer og man bliver selvstændig.

Menneskesyn;

Steiner mener at mennesket består af;

Fysiske kræfter (sjælens vilje og handling)

Sjælelige kræfter (sjælens følelser, smerter, lyst, begær lidenskab)

Åndelige kræfter (Sjælens evne til at iagttage og tænke, samt formidle de tanker og ideer hos os)

Jegét (styrer og sammenfatter de 3 kræfter)

Målet med al opdragelse/sundhed er at bringe de 4 ovenstående kræfter i harmoni med hinanden

Steiners samfundssyn er er en blanding af sociale og liberale ideer;

Man skal sikre individuelt frihed, produktionsmidlerne skal være fælleseje, åndslivet skal være frit

Grundlæggende værdier;

Antroposofien er grundlagt af den østrigske filosof Rudolf Steiner (1861-1925), antroposofi er sammensat af de græske ord anthropos (menneske) og sofia (visdom eller kundskab), – og betyder således visdom eller kundskab om mennesket.

Steiner udtaler, at ”Antroposofi er en erkendelsesvej, som vil føre det åndelige i menneskets væsen til det åndelige i verdensaltet”. Således er antroposofi ikke alene kundskab om mennesket, men også en metode, hvorigennem mennesket har mulighed for at opnå erkendelse af sig selv som åndelig individualitet og bevidsthed om sin oprindelse i en oversanselig verden.

Målet med opdragelse/pædagogikken;

Målet med opdragelsen er at styrke barnets iboende kræfter, så det udvikler sig til et harmonisk, åndsfrit og selvstændigt menneske. Denne udvikling sker igennem fastlagte ”trin”. Man lægger vægt på at uddanne hele barnet og på at fremme kreativiteten. Kunstneriske fag spiller en stor rolle i Steiners skole/børnehave som samtidig bygger på hans antroposofiske tanker, men er ikke et tema i undervisningen.

Forholdet mellem voksen/professionel og barn/bruger;

Følger vi børn gennem skolealderen og nøje iagttager, hvad der sker for dem undervejs fra skolemodenhed gennem niårskrise, til pubertet og det begyndende voksenliv, kan man ane de lovmæssigheder, der ligger i den sjælelige, åndelige udvikling fra barn til voksen

Vi iagttager hos det opvoksende barn de tre sjælekvaliteter: et tankeelement, et følelseselement og et viljeselement. Alle tre sjælelag må tilgodeses i skolehverdagen, således at det opvoksende menneske får de bedste forudsætninger for at forvalte de opgaver i voksenlivet, der ligger klar.

Metode/midler til at opnå målet; 

At barnet via selvopdragelse; Pædagogernes opgave er at indrette institutionen, tilrettelægge dagligdagen med aktiviteter med det formål at barnet skal kunne opdrage sig selv. Det er vigtigt at det er barnets egen udviklingsproces som følges og ikke forceres.

Barnet lærer ikke gennem læring og forklaring, men igennem iagttagelse/ forbillede og efterligninger ved at se på de voksne og derfor skal de opleve de voksenes handlinger.

Der lægges vægt på det rytmiske princip og da mennesket er et rytmisk væsen, lægges der vægt på at skabe rytmer i barnets liv, da det styrker og harmoniserer udviklingen. Der skabes daglige ”rytmer” ved en rytmisk opbygning af dagligdagen b.la igennem eventyrfortællinger, sanglege m.m.

Igennem fri leg har børnene mulighed for at bruge sine fysiske, vilje- og handlermæssige udfoldelser samt mulighed for selvopdragelse. Det tilfredsstilles igennem tøjdukker, kogler, grene, sten og div. Naturmaterialer.

Efter fri leg kommer de æstetiske områder som prioriteres meget højt. Det kan være eventyrfortællinger, historier, sang, maling m.m. Der males meget i børnehaven og man bruger kun farverne gul, Blå og rød, Steiners princip er at børnene selv skal erfare/lære igennem efterligning af de voksne dvs. at pædagogen introducere børnene for maling ved at male (uden tale/forklaring) og herigennem vægges børnenes nysgerrighed og de efterligner.

Rudolf Steiner i forhold til ”Pædagogen i det senmoderne: at vide, kunne og gøre”

Steiner ide om læring gennem iagttagelser og efterligninger lægger sig tæt op af begrebet autosocialisering. Ved autosocialisering iagttages gruppens adfærdsmønster, for derefter at kunne blive en del af gruppen og have den samme adfærd.

I Rudolf Steiners institutioner arbejdes der med anerkendelse, den solidariske sfære, som ifølge Axel Honneth udvikler selvværd og en følelse af værdsættelse i et fællesskab.

Steiner kan virke uforståelig og provokerende i forhold til vores vestlige verdensbillede, og bliver derfor sjældent nævnt i pædagogikkens historie.

Kilder

-          Ringsted, Suzanne: Rudolf Steiner

-          http://antroposofi.dk/

 

Mediepanik

Journalister, dagspressen, politikerne og faste samfundsdebatører er faste deltagere i mediepanikken. De deltager i debatten om nye medier og om brugen af disse.

"Ved at lede en smule finder man nemt lignende ståhej om så godt som hvert eneste nye medie, der er dukket op: digte, teater, bøger, aviser, tegneserier, telefoner, radio, TV, video og internet er blevet anset som trusler mod samfundet.

Det kaldes mediepanik." (http://videnskab.dk/kultur-samfund/nye-medier-er-ikke-farlige)

Dagen idag

Idag har vi udfyldt et spørgeskema, der er lavet i midten af 1900 tallet af Max Frisch.
Den handlede om hjemstavn. Et af spørgsmålene var b.la.: Hvad betegner de som deres hjem? - Og opfatter De i det hele taget jorden som hjemlig?
Spørgsmålene, syntes jeg generelt var lidt underligt formuleret, men de fik nu gang i forskellige tanker. Man kom til at tænke på, hvordan tilflyttere til Danmark, kommer til at føle Danmark som deres hjem. Og om, hvordan det mon er, at have flere hjem og er det overhovedt muligt at føle sådan?
Jeg syntes det var en fin opgave at få i løbet af dagen.

Individuel skriveøvelse: redegørelse

De 2 indgange til kultur begrebet

 Den tværkulturelle

Fokus ved den tværkulturelle model, er ifølge Hanne Hede Jørgensen, at se på forskelle og ligheder på tværs af kulturer. Modellen sammenligner eksempelvis familiemønstre, kønsroller, magtstrukturer m.m. den fremhæver konsekvenser af hvilken mening, det har, for det enkelte individ at vokse op imellem to kulturer. Det har også konsekvenser for pædagogernes hverdag i daginstitutionerne, da de skal arbejde med at integrere en gruppe mennesker, med et helt andet værdigrundlag end det danske, når der tales børneopdragelse.

Det er vigtigt at modellen anvendes korrekt, for at pege på tendenser og opmærksomhedspunkter i kulturmødet, hvis ikke, er der fare for, det ender med stereotype forestillinger,(s. 111 linje 17). Modellen kan være med til, at give os en form for overblik, vi kan analyserer os frem til, hvorfor nogle grupper kan have svært ved, at tilpasse sig. Modellen giver os viden, den giver os analyser af forskellig adfærd, men den forholder sig ikke til, hvad der bestemmer en given kultur som kultur. Den tværkulturelle forståelse rummer en fare for en etnocentriskkulturforståelse, som lægger afstand til den kultur, som ikke er som den man selv er del af.

Modellen er ikke fyldestgørende i en kompleks tidsalder, hvor mennesket bevæger sig ind og ud af forskellige fællesskaber, hvor den enkelte bliver påvirket og påvirkes af de mange fællesskaber han/hun bevæger sig imellem(s. 112 linje 10-14). Som Hanne Hede Jørgensen påpeger, er man sig selv, lige meget hvilke sammenhænge man flytter sig imellem, men man opfører sig forskelligt, i de forskellige rum, og man er en del af hver fællesskabs historie.

Den transkulturelle

Dette begreb skal ses i et større globalt perspektiv(s. 112 linje 21). Der tales om en kulturel overklasse, der har resurser og magt. Modsat er der også en underklasse, der kendetegnes ved manglende resurser og magt. Den der betragter kultur, må huske på, at han også er med til at skabe den. Globalt er der en lille gruppe mennesker, ifølge Hanne Hede Jørgensen, der besidder en kulturel dominans(s.113 linje 1). De mennesker har den gode uddannelse, er økonomisk stærke og dermed det verdenspolitiske overherredømme.

Den accelererede mobilitet mellem mennesker og grænser, gør det svært at tale om kultur, som et statisk fænomen. Den transkulturelle model påpeger, at det ikke er kulturer der mødes, men mennesker, og at der i ethvert møde udveksles og skabes kultur, ifølge Hanne Hede Jørgensen, er kultur dermed et dynamisk fænomen. Modellen ser på kultur gennem kultur. Begrebet stammer fra psykologien.

Forforståelse

Er den usynlige del af kultur, som betinges af fortiden. Det er formodninger som bygger på ens egen livserfaringer og den kultur man opvokset i. Antropolog og biolog Gregory Bateson mener at forforståelse er med til at lette kommunikationen mellem mennesker. Forforståelser muliggør begrebet han kalder redundans.

Redundans

Er det, der gør det muligt, at folk forstår hinanden uden egentlig at fortælle det i detaljer. Der udelades noget fra et udsagn, og modtageren kan gætte det udeladte i og med at referencerammen er den samme. Men det er kun når referencerammen er den samme.  

Ændre perspektiv

Man er nødt til at rykke rundt og holde sig i bevægelse for at kunne ændre perspektiv. At ændre perspektiv fremmer helhedsforståelsen. Det der kan opfattes med det blotte øje, er kun en del af en større helhed. Kulturanalyse modellen på side 122, kan hjælpe med at ændre dit perspektiv. Den hjælper med at forstå helheden af en kultur.

Litteratur: Bog - Kulturfortællinger fortalt med mange stemmer, af Hanne Hede Jørgensen.

Besøg på Thy Værkstedet

·         Hvad vil det sige at være pædagog og hvad arbejder en         pædagog med ?

Interview af pædagog og studievejleder Tina fra "Solgruppen" på Thy Værkstedet.

Vi har i dag været på besøg på Thy Værkstedet, hvor vi snakkede med Tina, hun er uddannet pædagog i 2001. På Thy Værkstedet arbejder hun i "Solgruppen", her er hendes primære opgaver: ansvaret for kontakt med pårørende, udarbejdelse af handleplaner, sammenarbejde med bofællesskaber og meget mere.
Til daglig består hendes opgave i at iagttage og observere brugerne. Hver bruger skal inkluderes og styrkes i det de kan. Meget arbejde består i at bruge teori og dokumentation. Gennem samtaler og erfaring/ finger-fornemmelser vurderes brugerne dagligt, for at bestemme dagens skema.

 

      Hendes fornemste opgave er, at gøre brugerne selvstændige og forberede dem på et voksent liv, her er hverdagsopgaver i fokus.
På Thy Værkstedet bruges meget anerkendene pædagogik, fx i forbindelse nye og dårligere stillede brugere. Der arbejdes også med at brugerene skal inkludere og anerkende andre brugere. De bedre stillede brugere kan hjælpe de brugere, som er dårligere, fx ved at gå ture - det har begge parter glæde af.
Der kan på Thy Værkstedet forekomme konflikter og trusler. I disse situationer, bruger de ansatte hinanden som sparringspartnere, og hjælper på tværs af grupperne. Der er meget fokus på tryghed, bl.a. i form af alarmer og udarbejdelse af voldspolitik. Ved behov, bruges lederen eller der tilbydes psykologhjælp.
Hver ansat har fået udleveret en stillingsbeskrivelse. Det er med til at give ro i hverdagen, og den enkelte ved, hvad der forventes af denne.
Vores oplevelse af Thy Værkstedet var positiv. Vi blev bekræftiget i, at pædagogens arbejde i dag er blevet mere administrativt. Og Tina spår, at faget vil blive endnu mere administrativt og specialiseret i fremtiden.

Hendes fornemste opgave er, at gøre brugerne selvstændige og forberede dem på et voksent liv, her er hverdagsopgaver i fokus.
På Thy Værkstedet bruges meget anerkendene pædagogik, fx i forbindelse nye og dårligere stillede brugere. Der arbejdes også med at brugerene skal inkludere og anerkende andre brugere. De bedre stillede brugere kan hjælpe de brugere, som er dårligere, fx ved at gå ture - det har begge parter glæde af.
Der kan på Thy Værkstedet forekomme konflikter og trusler. I disse situationer, bruger de ansatte hinanden som sparringspartnere, og hjælper på tværs af grupperne. Der er meget fokus på tryghed, bl.a. i form af alarmer og udarbejdelse af voldspolitik. Ved behov bruges lederen eller der tilbydes psykologhjælp.
Hver ansat har fået udleveret en stillingsbeskrivelse. Det er med til at give ro i hverdagen, og den enkelte ved hvad der forventes af denne.
Vores oplevelse af Thy Værkstedet var positiv. Vi blev bekræftiget i, at pædagogens arbejde i dag er blevet mere administrativt. Og Tina spår at faget vil blive endnu mere administrativt og specialiseret i fremtiden.

Hendes fornemste opgave er, at gøre brugerne selvstændige og forberede dem på et voksent liv, her er hverdagsopgaver i fokus.
På Thy Værkstedet bruges meget anerkendene pædagogik, fx i forbindelse nye og dårligere stillede brugere. Der arbejdes også med at brugerene skal inkludere og anerkende andre brugere. De bedre stillede brugere kan hjælpe de brugere, som er dårligere, fx ved at gå ture - det har begge parter glæde af.
Der kan på Thy Værkstedet forekomme konflikter og trusler. I disse situationer, bruger de ansatte hinanden som sparringspartnere, og hjælper på tværs af grupperne. Der er meget fokus på tryghed, bl.a. i form af alarmer og udarbejdelse af voldspolitik. Ved behov bruges lederen eller der tilbydes psykologhjælp.
Hver ansat har fået udleveret en stillingsbeskrivelse. Det er med til at give ro i hverdagen, og den enkelte ved hvad der forventes af denne.
Vores oplevelse af Thy Værkstedet var positiv. Vi blev bekræftiget i, at pædagogens arbejde i dag er blevet mere administrativt. Og Tina spår at faget vil blive endnu mere administrativt og specialiseret i fremtiden.

Hendes fornemste opgave er, at gøre brugerne selvstændige og forberede dem på et voksent liv, her er hverdagsopgaver i fokus.
På Thy Værkstedet bruges meget anerkendene pædagogik, fx i forbindelse nye og dårligere stillede brugere. Der arbejdes også med at brugerene skal inkludere og anerkende andre brugere. De bedre stillede brugere kan hjælpe de brugere, som er dårligere, fx ved at gå ture - det har begge parter glæde af.
Der kan på Thy Værkstedet forekomme konflikter og trusler. I disse situationer, bruger de ansatte hinanden som sparringspartnere, og hjælper på tværs af grupperne. Der er meget fokus på tryghed, bl.a. i form af alarmer og udarbejdelse af voldspolitik. Ved behov bruges lederen eller der tilbydes psykologhjælp.
Hver ansat har fået udleveret en stillingsbeskrivelse. Det er med til at give ro i hverdagen, og den enkelte ved hvad der forventes af denne.
Vores oplevelse af Thy Værkstedet var positiv. Vi blev bekræftiget i, at pædagogens arbejde i dag er blevet mere administrativt. Og Tina spår at faget vil blive endnu mere administrativt og specialiseret i fremtiden.

jj

Hendes fornemste opgave er, at gøre brugerne selvstændige og forberede dem på et voksent liv, her er hverdagsopgaver i fokus.
På Thy Værkstedet bruges meget anerkendene pædagogik, fx i forbindelse nye og dårligere stillede brugere. Der arbejdes også med at brugerene skal inkludere og anerkende andre brugere. De bedre stillede brugere kan hjælpe de brugere, som er dårligere, fx ved at gå ture - det har begge parter glæde af.
Der kan på Thy Værkstedet forekomme konflikter og trusler. I disse situationer, bruger de ansatte hinanden som sparringspartnere, og hjælper på tværs af grupperne. Der er meget fokus på tryghed, bl.a. i form af alarmer og udarbejdelse af voldspolitik. Ved behov bruges lederen eller der tilbydes psykologhjælp.
Hver ansat har fået udleveret en stillingsbeskrivelse. Det er med til at give ro i hverdagen, og den enkelte ved hvad der forventes af denne.
Vores oplevelse af Thy Værkstedet var positiv. Vi blev bekræftiget i, at pædagogens arbejde i dag er blevet mere administrativt. Og Tina spår at faget vil blive endnu mere administrativt og specialiseret i fremtiden.