Mediepanik

Journalister, dagspressen, politikerne og faste samfundsdebatører er faste deltagere i mediepanikken. De deltager i debatten om nye medier og om brugen af disse.

"Ved at lede en smule finder man nemt lignende ståhej om så godt som hvert eneste nye medie, der er dukket op: digte, teater, bøger, aviser, tegneserier, telefoner, radio, TV, video og internet er blevet anset som trusler mod samfundet.

Det kaldes mediepanik." (http://videnskab.dk/kultur-samfund/nye-medier-er-ikke-farlige)

Dagen idag

Idag har vi udfyldt et spørgeskema, der er lavet i midten af 1900 tallet af Max Frisch.
Den handlede om hjemstavn. Et af spørgsmålene var b.la.: Hvad betegner de som deres hjem? - Og opfatter De i det hele taget jorden som hjemlig?
Spørgsmålene, syntes jeg generelt var lidt underligt formuleret, men de fik nu gang i forskellige tanker. Man kom til at tænke på, hvordan tilflyttere til Danmark, kommer til at føle Danmark som deres hjem. Og om, hvordan det mon er, at have flere hjem og er det overhovedt muligt at føle sådan?
Jeg syntes det var en fin opgave at få i løbet af dagen.

Individuel skriveøvelse: redegørelse

De 2 indgange til kultur begrebet

 Den tværkulturelle

Fokus ved den tværkulturelle model, er ifølge Hanne Hede Jørgensen, at se på forskelle og ligheder på tværs af kulturer. Modellen sammenligner eksempelvis familiemønstre, kønsroller, magtstrukturer m.m. den fremhæver konsekvenser af hvilken mening, det har, for det enkelte individ at vokse op imellem to kulturer. Det har også konsekvenser for pædagogernes hverdag i daginstitutionerne, da de skal arbejde med at integrere en gruppe mennesker, med et helt andet værdigrundlag end det danske, når der tales børneopdragelse.

Det er vigtigt at modellen anvendes korrekt, for at pege på tendenser og opmærksomhedspunkter i kulturmødet, hvis ikke, er der fare for, det ender med stereotype forestillinger,(s. 111 linje 17). Modellen kan være med til, at give os en form for overblik, vi kan analyserer os frem til, hvorfor nogle grupper kan have svært ved, at tilpasse sig. Modellen giver os viden, den giver os analyser af forskellig adfærd, men den forholder sig ikke til, hvad der bestemmer en given kultur som kultur. Den tværkulturelle forståelse rummer en fare for en etnocentriskkulturforståelse, som lægger afstand til den kultur, som ikke er som den man selv er del af.

Modellen er ikke fyldestgørende i en kompleks tidsalder, hvor mennesket bevæger sig ind og ud af forskellige fællesskaber, hvor den enkelte bliver påvirket og påvirkes af de mange fællesskaber han/hun bevæger sig imellem(s. 112 linje 10-14). Som Hanne Hede Jørgensen påpeger, er man sig selv, lige meget hvilke sammenhænge man flytter sig imellem, men man opfører sig forskelligt, i de forskellige rum, og man er en del af hver fællesskabs historie.

Den transkulturelle

Dette begreb skal ses i et større globalt perspektiv(s. 112 linje 21). Der tales om en kulturel overklasse, der har resurser og magt. Modsat er der også en underklasse, der kendetegnes ved manglende resurser og magt. Den der betragter kultur, må huske på, at han også er med til at skabe den. Globalt er der en lille gruppe mennesker, ifølge Hanne Hede Jørgensen, der besidder en kulturel dominans(s.113 linje 1). De mennesker har den gode uddannelse, er økonomisk stærke og dermed det verdenspolitiske overherredømme.

Den accelererede mobilitet mellem mennesker og grænser, gør det svært at tale om kultur, som et statisk fænomen. Den transkulturelle model påpeger, at det ikke er kulturer der mødes, men mennesker, og at der i ethvert møde udveksles og skabes kultur, ifølge Hanne Hede Jørgensen, er kultur dermed et dynamisk fænomen. Modellen ser på kultur gennem kultur. Begrebet stammer fra psykologien.

Forforståelse

Er den usynlige del af kultur, som betinges af fortiden. Det er formodninger som bygger på ens egen livserfaringer og den kultur man opvokset i. Antropolog og biolog Gregory Bateson mener at forforståelse er med til at lette kommunikationen mellem mennesker. Forforståelser muliggør begrebet han kalder redundans.

Redundans

Er det, der gør det muligt, at folk forstår hinanden uden egentlig at fortælle det i detaljer. Der udelades noget fra et udsagn, og modtageren kan gætte det udeladte i og med at referencerammen er den samme. Men det er kun når referencerammen er den samme.  

Ændre perspektiv

Man er nødt til at rykke rundt og holde sig i bevægelse for at kunne ændre perspektiv. At ændre perspektiv fremmer helhedsforståelsen. Det der kan opfattes med det blotte øje, er kun en del af en større helhed. Kulturanalyse modellen på side 122, kan hjælpe med at ændre dit perspektiv. Den hjælper med at forstå helheden af en kultur.

Litteratur: Bog - Kulturfortællinger fortalt med mange stemmer, af Hanne Hede Jørgensen.

Besøg på Thy Værkstedet

·         Hvad vil det sige at være pædagog og hvad arbejder en         pædagog med ?

Interview af pædagog og studievejleder Tina fra "Solgruppen" på Thy Værkstedet.

Vi har i dag været på besøg på Thy Værkstedet, hvor vi snakkede med Tina, hun er uddannet pædagog i 2001. På Thy Værkstedet arbejder hun i "Solgruppen", her er hendes primære opgaver: ansvaret for kontakt med pårørende, udarbejdelse af handleplaner, sammenarbejde med bofællesskaber og meget mere.
Til daglig består hendes opgave i at iagttage og observere brugerne. Hver bruger skal inkluderes og styrkes i det de kan. Meget arbejde består i at bruge teori og dokumentation. Gennem samtaler og erfaring/ finger-fornemmelser vurderes brugerne dagligt, for at bestemme dagens skema.

 

      Hendes fornemste opgave er, at gøre brugerne selvstændige og forberede dem på et voksent liv, her er hverdagsopgaver i fokus.
På Thy Værkstedet bruges meget anerkendene pædagogik, fx i forbindelse nye og dårligere stillede brugere. Der arbejdes også med at brugerene skal inkludere og anerkende andre brugere. De bedre stillede brugere kan hjælpe de brugere, som er dårligere, fx ved at gå ture - det har begge parter glæde af.
Der kan på Thy Værkstedet forekomme konflikter og trusler. I disse situationer, bruger de ansatte hinanden som sparringspartnere, og hjælper på tværs af grupperne. Der er meget fokus på tryghed, bl.a. i form af alarmer og udarbejdelse af voldspolitik. Ved behov, bruges lederen eller der tilbydes psykologhjælp.
Hver ansat har fået udleveret en stillingsbeskrivelse. Det er med til at give ro i hverdagen, og den enkelte ved, hvad der forventes af denne.
Vores oplevelse af Thy Værkstedet var positiv. Vi blev bekræftiget i, at pædagogens arbejde i dag er blevet mere administrativt. Og Tina spår, at faget vil blive endnu mere administrativt og specialiseret i fremtiden.

Hendes fornemste opgave er, at gøre brugerne selvstændige og forberede dem på et voksent liv, her er hverdagsopgaver i fokus.
På Thy Værkstedet bruges meget anerkendene pædagogik, fx i forbindelse nye og dårligere stillede brugere. Der arbejdes også med at brugerene skal inkludere og anerkende andre brugere. De bedre stillede brugere kan hjælpe de brugere, som er dårligere, fx ved at gå ture - det har begge parter glæde af.
Der kan på Thy Værkstedet forekomme konflikter og trusler. I disse situationer, bruger de ansatte hinanden som sparringspartnere, og hjælper på tværs af grupperne. Der er meget fokus på tryghed, bl.a. i form af alarmer og udarbejdelse af voldspolitik. Ved behov bruges lederen eller der tilbydes psykologhjælp.
Hver ansat har fået udleveret en stillingsbeskrivelse. Det er med til at give ro i hverdagen, og den enkelte ved hvad der forventes af denne.
Vores oplevelse af Thy Værkstedet var positiv. Vi blev bekræftiget i, at pædagogens arbejde i dag er blevet mere administrativt. Og Tina spår at faget vil blive endnu mere administrativt og specialiseret i fremtiden.

Hendes fornemste opgave er, at gøre brugerne selvstændige og forberede dem på et voksent liv, her er hverdagsopgaver i fokus.
På Thy Værkstedet bruges meget anerkendene pædagogik, fx i forbindelse nye og dårligere stillede brugere. Der arbejdes også med at brugerene skal inkludere og anerkende andre brugere. De bedre stillede brugere kan hjælpe de brugere, som er dårligere, fx ved at gå ture - det har begge parter glæde af.
Der kan på Thy Værkstedet forekomme konflikter og trusler. I disse situationer, bruger de ansatte hinanden som sparringspartnere, og hjælper på tværs af grupperne. Der er meget fokus på tryghed, bl.a. i form af alarmer og udarbejdelse af voldspolitik. Ved behov bruges lederen eller der tilbydes psykologhjælp.
Hver ansat har fået udleveret en stillingsbeskrivelse. Det er med til at give ro i hverdagen, og den enkelte ved hvad der forventes af denne.
Vores oplevelse af Thy Værkstedet var positiv. Vi blev bekræftiget i, at pædagogens arbejde i dag er blevet mere administrativt. Og Tina spår at faget vil blive endnu mere administrativt og specialiseret i fremtiden.

Hendes fornemste opgave er, at gøre brugerne selvstændige og forberede dem på et voksent liv, her er hverdagsopgaver i fokus.
På Thy Værkstedet bruges meget anerkendene pædagogik, fx i forbindelse nye og dårligere stillede brugere. Der arbejdes også med at brugerene skal inkludere og anerkende andre brugere. De bedre stillede brugere kan hjælpe de brugere, som er dårligere, fx ved at gå ture - det har begge parter glæde af.
Der kan på Thy Værkstedet forekomme konflikter og trusler. I disse situationer, bruger de ansatte hinanden som sparringspartnere, og hjælper på tværs af grupperne. Der er meget fokus på tryghed, bl.a. i form af alarmer og udarbejdelse af voldspolitik. Ved behov bruges lederen eller der tilbydes psykologhjælp.
Hver ansat har fået udleveret en stillingsbeskrivelse. Det er med til at give ro i hverdagen, og den enkelte ved hvad der forventes af denne.
Vores oplevelse af Thy Værkstedet var positiv. Vi blev bekræftiget i, at pædagogens arbejde i dag er blevet mere administrativt. Og Tina spår at faget vil blive endnu mere administrativt og specialiseret i fremtiden.

jj

Hendes fornemste opgave er, at gøre brugerne selvstændige og forberede dem på et voksent liv, her er hverdagsopgaver i fokus.
På Thy Værkstedet bruges meget anerkendene pædagogik, fx i forbindelse nye og dårligere stillede brugere. Der arbejdes også med at brugerene skal inkludere og anerkende andre brugere. De bedre stillede brugere kan hjælpe de brugere, som er dårligere, fx ved at gå ture - det har begge parter glæde af.
Der kan på Thy Værkstedet forekomme konflikter og trusler. I disse situationer, bruger de ansatte hinanden som sparringspartnere, og hjælper på tværs af grupperne. Der er meget fokus på tryghed, bl.a. i form af alarmer og udarbejdelse af voldspolitik. Ved behov bruges lederen eller der tilbydes psykologhjælp.
Hver ansat har fået udleveret en stillingsbeskrivelse. Det er med til at give ro i hverdagen, og den enkelte ved hvad der forventes af denne.
Vores oplevelse af Thy Værkstedet var positiv. Vi blev bekræftiget i, at pædagogens arbejde i dag er blevet mere administrativt. Og Tina spår at faget vil blive endnu mere administrativt og specialiseret i fremtiden.